|
Omtale af Markedsdagen/Fritterfesten den 26/9-03. Vi synes det var en rigtig god fest, men som altid er der behov for justeringer, det er vi opmærksomme på. Festen fungerer kun med børn og forældres hjælp og i næste års planlægning vil vi lave en bedre fordeling af opgaverne, lige fra pasning af boder til endelig oprydning. Børnene fra 2. og 3. kl. solgte deres legetøj. Vi håber børnene fik lidt i kassen. Vi købte legetøj til Sfo´en for 500 kr. 3. klasserne stod for salg af øl og sodavand, samt slikboden og diskotek. Diskoteket var flot pyntet til lejligheden. To store elever fra skolens 9. kl. var diskjockeyer. 2. klasserne havde pyntet op til kaffestue, forældrene havde bagt kager og kagekonkurrencen havde 6 deltagere, alle utrolig flotte og velsmagende. Vinderen blev: Heidis far, Karl. Det var som sædvanligt hyggeligt og rart. 1. klasserne stod for madlavningen. Det var flot og lækker mad, meget velsmagende og alt blev spist op. Tak til forældre og børn der hjalp. Der var lavet mad til 300 personer, og det blev serveret i festsal og kantine. Til næste fest laver vi en mere social fordeling af arbejdsopgaverne, så det ikke er de samme forældre der hjælper til hele vejen igennem. 0. klasserne havde sat op til legeland, med dåsekast, lykkehjul, flødebollemaskine m.m. Forældre og børn passede boderne sammen. Der var åbent det meste af dagen, og hele tiden fuld tryk på. Festen sluttede kl. 21.00 og vi var færdig med oprydning ca. 22.00. Vores omsætning blev på ca. 13.000 kr. Vi har indtægtsført 10.000 kr. Vores overskud blev ca. 7.500 kr. TAK FOR EN RIGTIG GOD FEST OG PÅ GENSYN NÆSTE ÅR. Ps. Festen kan kun fungere med hjælp fra børn og forældre. Tak for hjælpen.
Faste aktiviteter i SFO i oktober og november. Mandag: Gymnastiksal fra 12-13.30 og fra 14.30-15.30 Tirsdag: Hallen: 11.30-12.40 Onsdag: Hallen fra 13.20-14.30. Børnene følges til og fra hallen. Hvis børnene tager med bliver de der, indtil vi går hjem igen. Torsdag: Skovdag for alle fra 12-14.15. Vi laver mad over bål, snitter, bygger hule, spiller og leger. Børnene er med til at lave og servere maden og med til at tænde og slukke bålet. Alle børn er med i skoven.
Datoer: Sovefest 3.kl den 7-8 nov fra kl. 17.- kl.10. om lørdagen. Julefest: den 5 dec. kl. 13-16.
|
|