|
Fredag d. 14. november havde vi besøg af forfatteren Ina Bruhn. Mange ved måske ikke, hvem hun er, men hun skriver ungdomsbøger. Hun har skrevet 4 bøger i alt bl.a.: "I år er alting anderledes", som vi havde læst til besøget. Vi havde vundet besøget med Ina gennem en konkurrence, som Dagny havde tilmeldt os. Så den 14. november kl. 12, samledes 6.y (som også havde vundet besøget) og 7.x i festsalen, hvor Ina startede med at præsentere sig selv og sine bøger. Derefter lavede hun en grundig beskrivelse af, hvordan hun havde opbygget og skrevet "I år er alting anderledes", og sidst men ikke mindst, besvarede hun vores spørgsmål. Det var fantastisk at få besøg af en rigtig forfatter, og få at vide hvordan hun skrev en af sine bøger. Man følte virkelig, at hun forstår, hvor svært vi teenagere har det nogle gange.
Ann-Sofie 7x
|
|