Børnehuset

Det pædagogiske grundlag og de Pædagogiske Læreplaner

Arbejdet med det pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne bliver prioriteret højt i institutionen og planlagt i fællesskab. Hvert år bliver der taget stilling til, hvilke overordnede temaer vi vil arbejde med, og ud fra disse temaer tilrettelægger personalet i den enkelte gruppe det pædagogiske arbejde. På den måde sikrer vi at der er mulighed for samarbejde på tværs af grupperne samtidig med at arbejdet planlægges ud fra de forskellige udviklingstrin børnene er på.

Temaerne kan indgå i alle sammenhænge: udeliv, spisesituationer, sang/musik, samling, fri for mobberi og leg og bevægelse m.m.

Kreativiteten kan også udfoldes på legepladsen og med andre materialer. F.eks. muddermaling på kæmpe lærred.
Under arbejdet med temaer "drømme" fremstillede vi blandt andet drømmefangere.
Cirkustema med klovne og cirkusdans i vuggestuen