De styrkede pædagogiske læreplaner
Den styrkede pædagogiske læreplan i Børnehuset er et fælles fundament for vores pædagogiske arbejde med børnene.
Sådan arbejder vi med læreplaner - for dit barns trivsel og udvikling
Den styrkede pædagogiske læreplan i Børnehuset er et fælles fundament for vores pædagogiske arbejde med børnene. Den er udarbejdet i tæt samarbejde mellem hele personalegruppen og de faglige fyrtårne, som har modtaget særlig uddannelse i forbindelse med arbejdet med læreplanerne, med afsæt i dialoger og refleksioner på pædagogiske dage og personalemøder. Fællesbestyrelsen har også bidraget med værdifuld og konstruktiv feedback.
Læreplanen er ikke et statisk dokument, men en dynamisk ramme, som løbende evalueres og justeres. Den skal afspejle det aktuelle læringsmiljø og give både personale og forældre mulighed for at spejle sig i den pædagogiske praksis og de værdier, vi arbejder ud fra.
Formålet er at skabe de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse – i et miljø præget af nærvær, nysgerrighed og fællesskab.
Den seneste version af Pædagogisk læreplan Børnehuset Ebberup
Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan 2021.pdf