Skip til hoved indholdet
    Hjem Skolen Ordblind handleplan

Ordblind handleplan

Ebberup Skoles handleplan for ordblinde elever

Definition af ordblindhed:  Eleven har massive problemer med at skelne bogstavernes lyde og danne syntesen, som udgør et ord.  Ebberup Skoles målsætning er, at alle ordblinde elever, så vidt muligt, skal deltage i den almindelige undervisning i alle fag på lige fod med de øvrige klassekammerater ved hjælp af kompenserende IT-redskaber. P.t. tilbyder skolen IntoWords.

 

  • Første kontakt: Forældre, elev eller lærer kontakter skolens læsevejleder angående elevens læseproblem og evt. mistanke om ordblindhed. 

  • Ordblindehandleplan:
    For de elever som i løbet af 0. -1.kl. viser tegn på at kunne udvikle læsevanskeligheder, laver læsevejlederen en ordblinderisikotest. En test til tidlig identifikation af elever, som er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed.

  • Elever fra indskolingen: Den officielle ordblindetest tages først i foråret 4.klasse. Indskolingselever tilbydes IPad til støtte i undervisningen, og der arbejdes fortsat med udvikling af deres læsekompetencer. 
    Læsevejlederen følger elevens læseudvikling. 

  • Elever fra mellemtrinnet og udskolingen – ordblindetesten og opfølgning: Forældrene skal underskrive en tilladelse til, at undervisningsministeriets officielle ordblindetest må tages på eleven. Skolens læsevejleder tager testen. 

    Resultatet af ordblindetesten vises til forældre og elev, og hvis den viser ordblindhed, så udarbejdes der en handleplan. 

    Eleverne tilbydes en personlig computer med installerede hjælpeprogrammer. Der tilbydes opfølgende kurser i brug af teknologierne. I den daglige undervisning er det klassens lærere, der støtter eleverne i LST (Læse-Skrive-Teknologi). 

     Desuden tilmeldes eleven Notasom er et digitalt bibliotek, hvor alle undervisningsbøger kan hentes som lydbøger. 

    Læsevejlederen giver eleven et kursus i brugen af hjælperedskaberne. 
    Læsevejlederen tager en samtale med elevens lærere. De tilmeldes Nota som underviser og får vejledning i, hvordan LST inddrages i den almindelige undervisning. 

  • Eksamen: Den ordblinde elev anvender sin personlige computer med installerede hjælpeprogrammer under den skriftlige eksamen, og der er mulighed for at få forlænget tid til bevarelse. Desuden vil der være særlig IT- ansvarlig eksamensvagt, som kan afhjælpe tekniske problemer med de kompenserende redskaber. 

  • Indstilling til læsegruppen: 
    Den ordblinde elevs lærerteam kan med forældrenes samtykke indstille eleven til et forløb i den kommunale Læsegruppe i 5. eller 6.kl. 

Skolevej 4
5631 Ebberup

Telefon: 64 74 77 55
ebberupskole@assens.dk

Nyttige links