Vuggestuen

Sygdomspolitik

Sygdom og retningslinjer:
Når mange børn er sammen på lidt plads og samtidig er i alderen 0 til 3 år, er der megen fysisk kontakt mellem børnene og dermed stor risiko for smittespredning. De sutter for eksempel på legetøjet og hoster uden at holde hånden for munden.
Børn i denne alder har endnu ikke færdigudviklet deres immunforsvar og nogle børn er bare mere modtagelige end andre.

Vi tilstræber en høj hygiejnisk standard i vuggestuen og vi er især opmærksomme omkring puslebord, håndvask, udluftning, vask af legetøj og afspritning af vores egne hænder.

Vuggestuens regler omkring sygdom går i korte træk ud på:

  • syge børn modtages ikke i vuggestuen. Dvs. barnet skal være feberfrit, barnets afføring skal være normal, barnet kaster ikke op, barnet er udhvilet og kan indgå i en normal aktiv dagligdag.
  • børn der bliver syge, mens de er i vuggestuen, skal hentes hurtigst muligt
  • Husk! Man kan godt være syg, uden at have feber!

Børn der er på antibiotika eller penicillin må komme i vuggestuen, når den akutte fase er overstået og barnet i øvrigt er rask. Vi giver kun medicin til børn med kroniske lidelser og her skal forelægge en beskrivelse af doseringen fra lægen.

Se Sygdomspolitik